Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum for modern Art i Humelebæk, museum og museer i Nordsjælland

Louisiana Museum of Modern Art

Louisianas samling har internationalt format og tager afsæt i tiden fra 1945 og frem til i dag. Den har hovedvægt på maleri og skulptur, men rummer alle genrer og er både en slags DNA-streng for museet og en dynamisk størrelse, som hele tiden udvikler sig.

Med over 4000 værker er Louisianas samling alt for omfattende til at blive vist i sin helhed, og du vil derfor til stadighed opleve den i udvalgte og skiftende præsentationer. Det er nødvendigt for at give plads til museets mange udstillinger, men lige så vigtig er muligheden for at vise værkerne på andre måder og i nye konstellationer.

Skulpturparken

En tur i Skulpturparken er en væsentlig del af Louisiana-oplevelsen året rundt. De 45 værker rundt om i parken udgør en vigtig og permanent del af Samlingen. Nogle er markante og centralt placeret, andre mere skjulte og gådefulde.

Bemærk, at der kun er adgang til Skulpturparken for museets gæster.

På Louisianas mobilguide kan du høre historier bag flere af parkens markante værker. Hent mobilguide

Det er fra Skulpturparken, man har den fulde panoramaudsigt over Øresund og samtidig kan fornemme, hvordan museets fløje føjer sig ind i landskabet. Men det er også her man kan gå på opdagelse, forvilde sig og finde ro. I et særligt samspil med udsigten, naturen, vejret og årstidernes skiften tager skulpturerne sig vidt forskelligt ud fra gang til gang.

 

MAIL@LOUISIANA.DK
+45 49190719

LOUISIANA KLUBBEN
KLUB@LOUISIANA.DK

LOUISIANA BUTIK
SHOP@LOUISIANA.DK

Louisiana Museum of Modern Art
Gl Strandvej 13
Post nr. 3050
By: Humlebæk
Tlf: +4549190719
MAIL@LOUISIANA.DK
Faciliteter
Gratis parkering, Opladningsstander til elbiler, Parkering til rådighed, Gode Parkeringsforhold, Handicapvenlig, Kørestolsadgang, Toiletter, Cafe, Restaurant, Gratis WiFi, Ved stranden, Familievenligt
Louisiana Museum of Modern Art er en arkitektonisk perle med internationale udstillinger, statuepark, cafe og restauranter i Nordsjælland.

Kom på Nordonline

Driver du virksomhed i Nordsjælland – opgrader eller tilmeld din virksomhed i dag og connect med dine kunder.