Hørsholm Mølle
Hørsholm Mølle i udkanten af byen er et monument over en svunden tid. Møllen som blev bygget af møllebygger Martin Johansen var næsten historisk, da den blev bygget i 1890-91, hvor vindkraften var på retur. Allerede i 1895 måtte en dampmaskine og i 1914 en dieselmotor supplere vingerne.
Historien
Hørsholm mølle blev bygget i 1890-91, som en vindmølle af selv-krojer typen, hvilket vil sige at “kuplen” med vingerne er selvstyrende, drejende på en jernkrans op mod vinden, og og aktiveret af et mindre vindhjul bag disse.
Da vingerne imidlertid er afhængig af en vindstyrke på mindst 5 sekm. blev der allerede i 1895 installeret en dampmaskine, der senere blev udskiftet med en elektromotor.
Møllebygger Martin Johansen fra Hillerød, og hans slægt, har drevet mølleriet indtil 1977, hvor Hørsholm Kommune overtog møllen.
Mølleerhvervet ophørte, men har i tidens løb betjent et stort opland, hvor også den nu nedlagte Postholdergård, i dens nærhed, har spillet en vigtig rolle med sit gæstgiveri.
Vinterstorm i 1943
Hørsholm Kommune gennemførte derefter en omfattende udvendig restaurering af møllen, bl.a. med nye vinger, da de gamle vinger blæste af under en vinterstorm i 1943.
På møllens 100-års dag i 1991 åbnede Håndværkerforeningen for Hørsholm og Omegn, efter nærmere aftale med kommunen, en Håndværktøjssamling med udstillinger og lejlighedvis arbejdende værksteder. Her har et bredt udsnit af datidens håndværktøj fundet plads.
Håndværkerforeningen og dens møllelaug, forestår nu driften af møllen, der også omfatter værksteder i Håndværkernes Hus (Magasinbygningen) ved siden af møllen, der i 1993 blev erhvervet af Håndværkerforeningen.
Ombygget
I 1926 blev møllen ombygget til en moderne valsemølle. Omkring 1940 blev der indlagt én stor og to mindre elektromotorer, og møllen specialiserede sig i tilvirkning af kyllinge- og hønsefoder.
Møllen er en ottekantet gallerihollænder med undermølle i grundmur og overmølle i træ, beklædt med spån. Hatten er løgformet og med spån. Vingerne er sejlførende og den krøjer med vindrose.
Ingen køber
Historien fortæller, at da Martin Johansen ikke kunne finde en køber til møllen, nedsatte han sig selv som møller i Hørsholm og drev møllen til sin død i 1918. Hans sønner, Svend Ernst og Carl Frederik (dør 1940) forsatte driften, og i en del år er det Frederik Johansen, søn af Carl Frederik, der sammen med sin farbror Svend Ernst fører mølledriften videre og efter dennes død er direktør for Hørsholm Mølle A/S indtil 1957, hvor mel-mølleriet ikke længere kan forrente sig og nedlægges.
1891 Møllen opført
1896 Opførtes en sidebygning i to etager til fremstilling af byggryn. Som drivkraftanvendtes en 20 hk dampmaskine.
1916 Dampmaskinen blev udskiftet med en 35 hk Altas dieselmotor. Der bygges kornmagasin i 3 etager – (i dag Håndværkernes Hus ), der i 1920 udvides med en tilbygning til foderstoffer.
Produktionen udvides
1926 Produktionen udvides, så der kunne fremstilles rug- og hvedemel med drivkraft af en 70 hk B&V dieselmotor, hvortil der køber 500 kvm. jord fra den nærliggende ”Ørbækgården”.
1926 Opsættes nye møllevinger, og der installeres en 5 t. vognvægt til indvejning af korn.
1942 Der skiftes til en ny vognvægt der kunne måle 13 t. korn. Da det pga. den tyske besættelse var svært at skaffe dieselolie, blev dieselmotoren udskiftet med 4 el- motorer på tilsammen 100 hk.
1946 Installeres nye sigter og valsestole til fremstilling af mel.
1957 Nedlægges melmøllerriet og bygningerne på møllens areal udlejes. Møllens private bolig med butik fortsætter salget af korn, foderstoffer og kunstgødning og der udvides med salg af tørvestrøelse fra Sverige.
1959 til ca. 1964 var der teltstangsfabrik på området.
løg- og friturekogeri
I en ukendt periode omkring 1960 har der været løg- og friturekogeri.
1962 Møllen bliver agentur for det svenske firma.
1969 Indehaveren af dækfirmaet Bargib A/S, Ivan Bargsten lejer sig ind hos Hørsholm Mølle A/S.
1976 Nedrives privatboligen med butik og kontorbygningen, garager vognvægt og den to etagers sidebygning lider samme skæbne til fordel for opførelsen af omfartsvejen vest for Hørsholm. Frederiksborg Amt eksproprierer i lokalområdet ved Frederiksborgvej (bl.a. Hørsholm Mølle og hele møllearealet) til fordel for flere vejomlægninger.
1977 Stopper salget af korn, foderstoffer og tørvesmuld. Amtet køber de resterende bygninger (møllen) og sælger dem til kommunen. Dækfirmaet Bargib v/ Ivan Bargsten overtager de bygninger der fortsat lå på området. Kommunen restaurerer møllen udvendigt.
1987 Ivan Bargsten sælger sin del af de resterende bygninger til kommunen som havde planer for civilforsvaret (i dag beredskabstjenesten), de byggede den underjordiske kommandocentral på møllens areal, men flyttede allerede i
1989 deres aktiviteter til Askehavegård. Hjemmeværnet havde i mange år til huse i bygningen vest for møllen.
I dag har Håndværkerforeningen lejet lokalerne og Studiekredsen har bla. indrettet sig i Annekset som bygningen bliver kaldt.
1978 Kommunen giver grønt lys for at Møllen kan anvendes til håndværktøjsmuseum og Håndværkerforeningens studiekreds går i gang med at restaurerer møllen indvendigt.
1991 Den 25. maj kunne Håndværkerforeningen indvie Håndværktøjsmuseet i den gamle Hørsholm Mølle som vi lejer af kommunen.
1993 Håndværkerforeningen køber magasinbygningen af kommunen og sætter den i stand, og i dag er magasinbygningen blevet til Håndværkernes Hus
Håndværktøjsmuseum
Hørsholm Mølle med dets håndværktøjsmuseum varetages af en studiekreds under Hørsholm og Omegns Håndværkerforening. Studiekredsens 16 medlemmer, der med dets møllelaug foretager indsamling/registrering samt udstilling af modtagne effekter.
Studiekredsen er fra 1940 og således landets ældste af sin art, der ugentlig i vinterhalvåret samles til foredrag af tværfaglig art.
Da håndværkværktøjsmuseet blev oprettet i 1991 blev det en naturlig opgave at studiekredsen indgik i dette arbejde, der har udviklet sig til en attraktiv samling, hvor møllen i sig selv er et gedigent håndværk og nu dammer rammen om mere end 40 faggrupper.
