
Hornbæk Sø er en fredet sø som oprindelig hed Horne Sø, og det refererer til, at der er en tange ud i søen, der ligner et horn.
Søen har nu et areal på ca. 12 hektar. I starten af det 19. århundrede var søen betydelig større med hele 21 hektar. Det dybeste sted i søen er 3,6 meter ved den nordlige bred nær vandværket. Ud for Søtippen, eller hornet, i den modsatte side er dybden ca. 3 meter, mens søen i den sydlige ende ned til Hottemosen er på ca. 1 – 1,5 meter. Gennemsnitlig dybde i søen er 1,8 meter.
Hornbæk Sø er et tilløbsstykke om vinteren, når der kan skøjtes. Hornbæk sø har en rigtig god størrelse og der er adgang mange steder ned på isen.
Er man interesseret i at fiske, er der noget at komme efter her. I denne sø er der fanget en gedde på 11 kg, og der er blevet set endnu større eksemplarer. Der er sandart på over 5 kg, og en del aborrer. Noget helt specielt i søen er ålene.
Der er ål på over 2 kg og der er en pæn stor bestand af dem.
Det kan også nævnes at der er meget store græskarper i søen.



For 70.000 år siden lå der en gletscher her, og søen er dannet af smeltevand fra denne gletscher, der har gravet i terrænet og dannet en tunneldal.
Rundt om Hornbæk Sø er der placeret mange huse og flere kommer til, der nyder godt af den helt unikke beliggenhed med marker og skove imod syd og strand og hav i mod nord.
En mindre Sø blev etableret for af afhjælpe vand gennemløbet til Hornbæk Sø og hedder Engsø og er beliggenende sød for Hornbæk Sø.
Man kan gå langs Engsøen, men ikke omkring den, da der er begrænset adgang grundet manglende sti systemer og vild natur som grænser helt op til søen.
