Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot i Hillerød, i Nordsjælland

Frederiksborg Slot

ALt Om D Frederiksborg Slot & Det Nationalhistoriske Museum

Frederiksborg Slot blev bygget af Christian IV i 1600-tallet og er Nordens største renæssanceanlæg.

Det Nationalhistoriske Museum byder på meget historie forbundet med Danmark.

Frederiksborg-Slot-og-Nationahistorisk-museum-nordsjaelland


Det Nationalhistoriske Museum

Det Nationalhistoriske Museum har haft til huse på Slottet siden 1878. Museet blev oprettet på foranledning af Carlsbergs grundlægger, brygger J.C. Jacobsen, efter en voldsom
slotsbrand i 1859. Museet drives fortsat som en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.


500 års danmarkshistorie

En tur gennem museets mange smukke sale er en vandring gennem 500 års danmarkshistorie, fortalt gennem den rige samling af portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri.
Fortællingerne understøttes af slottets smukke historiske omgivelser.


Danmarks største portrætsamling 

På museet stifter man bekendtskab med personer og begivenheder, der har været med til at forme Danmarks historie fra middelalderen til det 21. århundrede.

Museets fine periodeinteriører og slottets imponerende pragtrum giver et sansemættet indtryk af skiftende stilarter og perioder samt tidligere tiders omgangsformer.

Museets portrætsamling udgør landets største og betydeligste, og samlingen af malerier, buster, tegninger og fotografier suppleres løbende med nye værker.

Frederiksborg-Slot og Nationahistorisk museum Nordsjaelland

Måske Smukkeste Slotssø i Nordsjælland

Med den eventyrlige beliggenhed midt i Slotssøen, omkranset af Barokhaven og den landskabelige have, udgør Frederiksborg Slot et enestående udflugtsmål i Nordsjælland med mulighed for store kulturelle oplevelser, havevandringer og sejlture.

Frederiksborg-Slot og Nationahistorisk museum Nordsjaelland

Det Nationalhistoriske Museum

Museet arrangerer årligt særudstillinger, hvor danmarkshistorien, portrætgenren eller andre af museets områder bliver sat i relief og dermed oplevet i et nyt lys.

Børnenes Danmarkshistorie Slottets gamle vinkælder rummer børneudstillingen ”Christian IV – barn og konge”.
Særudstillingen for børn handler om Christian 4.s barndom og opdragelse til at blive konge.

Ud fra portrætter af kongen og hans nærmeste familie fortælles historien fra hans fødsel på Frederiksborg Slot i 1577 til han selv blev konge.

I udstillingen kan børn også prøve fine renæssancedragter eller en rustning. De kan også øve sig på at skrive gotiske bogstaver med fjerpen og blæk, tegne våbenskjolde eller farvelægge konger og dronninger.

Udstillingen er åben alle weekender og skoleferier fra påske til efterårsferie.


Slotshaverne

Slotshaverne blev fuldendt ved at anlægge haver omkring det store bygningskompleks.
Christian IV havde sin egen have, men i 1720 blev J. Krieger bedt om at anlægge en ny slotshave.

Barokhaven

Barokhaven blev genskabt i 1990erne. De laveste plateauer i haven indeholder fire monogrammer i tætklippede hække:

Frederik 4., Frederik 5., Christian 6. og Margrethe 2. Det er de fire monarker som anlægget har eksisteret under – fra Frederik den 4.’s anlæggelse af haven til genskabelsen i Dronning Margrethes tid.

 

Barokhaven er dog ikke slottets eneste haveanlæg.

Til venstre for barokhaven ligger den romantiske engelskinspirerede have, hvor også det lille lystslot Badstueslottet befinder sig.

Med sine små søer og buskadser er den romantiske have skabt til at formidle stemninger og fremvise naturens skønhed.

Som modsætning hertil viser barokhaven med sine lige linjer og skarpe kanter den skønhed, der ligger i menneskets kontrol over naturen.

Link

 

Se mere her om det smukke slot i Hillerød, Nordsjælland

Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot 10
Post nr. 3400
By: Hillerød
Tlf: +45 48260439
dnm@dnm.dk
Faciliteter
Gratis parkering, Toiletter, Cafe, Restaurant, Familier med børn, Børn, Særlige lejligheder, Udendørsservering, Kager, Familievenligt, Bænke, Aktiviteter, Arrangementer, Offentlig legeplads, Legeplads
Huser i dag slottet det Nationalhistoriske Museum – Frederiksborg Slot blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2

Andre fandt interessant

Kom på Nordonline

Det er nemt at komme på Nordonline
Driver du virksomhed i Nordsjælland – opgrader eller tilmeld din virksomhed i dag og connect med dine kunder.